Effektiv og fleksibel
Stangstøvsugeren fra Shark er velegnet på både hårde gulve og gulvtæpper. Anti Hair Wrap-funktionen sørger for, at de hår der måtte ligge på gulvet ikke sætter sig fast i mundstykket, men bliver trukket op i støvbeholderen.
Det er ikke svært at komme ind under sofabordet eller sengen med støvsugeren, for røret kan "knækkes" på midten. Det gør det noget nemmere at nå støvsuget de steder, der godt kan være svært tilgængelige. Mundstykket er oven i købet med lys, så du kan se, om du har fået det hele med i de mørkeste afkroge.
Støvsugeren kører ca. 40 min. på en fuld opladning. Du kan vælge mellem 2 sugestyrker afhængig af behov. Vælger du den høje sugestyrke, vil støvsugeren tære en lille smule mere på batteriet.
Håndstøvsuger med 4 mundstykker
Når du afkobler håndstøvsugeren har du 4 forskellige mundstykker til rådighed, herunder mundstykket til dyrehår, et børstemundstykke og et fugemundstykke. Så bliver det ikke meget nemmere at støvsuge hjemmet.